Udnyt teflonslangernes energibesparende egenskaber
Energioptimering er til stadighed et kritisk aspekt indenfor moderne industrielle processer og nye tider med forhøjede energipriser gør det ikke mindre væsentligt. Valget af de rigtige slanger kan spille en afgørende rolle for at produktionsvirksomheden når sine målsætninger på området. En af de bedste muligheder i den sammenhæng er teflonslanger, da de er kendt for deres fremragende egenskaber, selv i det mest hårdføre produktionsmiljøer. Men hvad er det der gør, at netop teflon vinder kapløbet over plastik indenfor energieffektivisering med industrislanger?
PTFE som grundstenen
Grundstenen i teflonslangen er den syntetiske polymer kaldet polytetrafluoroethylen (PTFE), som især er kendt for sine fremragende kemiske og varmebestandige egenskaber. PTFE giver desuden teflonslangen stor trækstyrke, en god smøreevne, en antiklæbende profil og stor fleksibilitet.
På den baggrund bruges den i stor stil af produktionsvirksomheder indenfor procesindustrien, især til fremstilling af fødevarer og kemi.
Energibesparende egenskaber som giver fordele
Teflonslanger er fordelagtige til energioptimering af disse primære årsager:
- Høj varmebestandighed
Lavt varmetab i forbindelse med overførsel af varme væsker og luft, selv ved højtemperaturprocesser på op til 260°C grader.
- Lav friktionskoefficient
Mængden af energi, som er nødvendig for at pumpe eller transportere væsker gennem systemet, mindskes på grund af et mere jævnt og effektivt flow. Dette kan føre til betydelige besparelser i systemer, der er afhængige af væskeoverførsel, f.eks. kraftværker, kemiske forarbejdningsanlæg og produktionsanlæg.
- Kemikalieresistens
Modstandsdygtige over for en lang række kemikalier, herunder syrer, alkalier og opløsningsmidler, eksempelvis i forbindelse med udvendig skumrengøring på mejerier og slagterier. Lavere energitab over tid.
Teflon fremfor plastik
Hos Alfotech ser vores salgskonsulenter ofte, at plastikslanger bliver valgt frem for teflonslanger, da de er billigere. Selvom der ligger en besparelse i forbindelse med indkøb, er plastikslanger modsat teflonslanger ikke velegnede til temperaturmiljøer over 60°C. Ved rengøring med kemikalier bliver plastikslanger i øvrigt væsentligt hurtigere porøse over tid. Plastikken mister sin blødhed, bliver hård og til slut defekt. Teflonslanger er mere driftsøkonomiske over tid. Trods den høje anskaffelsespris medfører de større energibesparelser og dette er værd at tage med i betragtning ved jeres næste indkøb.
Vi kan hjælpe jer med at energioptimere
I disse tider står energibesparelser og bedre driftsøkonomi højt på agendaen hos mange produktionsvirksomheder indenfor procesindustrien. Hos Alfotech er vi specialister i teflonslanger og kan derfor også hjælpe jer med at finde den helt rigtige slangeløsning med henblik på at energioptimere jeres produktion. Hvis en standardløsning ikke er tilstrækkelig, udvikler vi naturligvis også skræddersyede løsninger med teflonslanger alt efter behov. Kontakt vores salgskonsulenter i dag via e-mail alfotech@alfotech.dk eller på telefon +45 7020 0422.