Har du flere års erfaring indenfor procesindustrien og med tekniske løsninger til procesanlæg?
Har du ekspertise inden for fødevare- og/eller pharma-industrien og lyst til at kombinere din tekniske viden med kommerciel forståelse?
Så kan du være den rette til vores nye rolle som Process Technical Product Manager!
Hvem er du?
Som vores nye Process Technical Product Manager kommer du til at spille en central rolle i at sikre, at vi sammen med vores kunder finder de rette løsninger. Du kommer til at kombinere dine tekniske færdigheder med en stærk forretningssans, fungere som teknisk specialist og lede projekter. Samtidig skal du kunne sikre, at løsningerne er både teknisk solide og økonomisk bæredygtige, og dermed bidrager til vores vækst.
- Du har en procesteknisk baggrund, eksempelvis som mejeritekniker, procesteknolog eller lignende – vigtigst er din interesse for det procestekniske
- Erfaring fra fødevare- eller pharma-industrien er en fordel
- Du har en iværksætterånd og evnen til at se og udvikle forretningsmuligheder
- Stærke tekniske færdigheder og evnen til at kombinere dem med en forretningsorienteret tilgang
- Proaktiv problemløser, der tager ejerskab og følger projekter til dørs
- Du kan samarbejde på tværs af teams og kommunikere både teknisk og kommercielt
- Flydende engelsk er påkrævet, og kendskab til dansk er en fordel, men ikke et krav
Dine ansvarsområder
- Rådgivning og håndtering af specialopgaver, hvor du sikrer teknisk solide og forretningsmæssigt attraktive løsninger for både kunderne og os
- Support af salgsteamet med tekniske spørgsmål, så vi altid tilbyder de bedste løsninger til kunderne
- Sparring med værkstedet om tekniske løsninger til specialopgaver
- Vedligeholdelse og optimering af produktdatabase samt oprettelse af nye varer og varenumre
- Samarbejde med digital marketing om opdatering og præsentation af produkter på vores webshop
- Identificering af nye relevante løsninger og produkter hos både eksisterende og nye leverandører
- Ledelse af nye initiativer og investeringer i automatisering og optimering af processer
- Ansvar for tekniske produkttegninger i samarbejde med ekstern CAD-tegner
Om os
Vi er førende leverandør af tekniske komponenter, reservedele og specialløsninger til procesindustrien. Vi samarbejder med kunder for at udvikle skræddersyede, innovative løsninger af høj kvalitet. Vores ekspertise omfatter slanger, fittings, akseltætninger, dele til rengøringsanlæg og pumper.
Hvad vi tilbyder
- En udfordrende og spændende stilling med stor frihed til at påvirke virksomhedens udvikling
- Mulighed for at tage ansvar for nye initiativer og drive automatisering og optimering af processer
- Personlig og faglig udvikling i et innovativt og dynamisk miljø
- Konkurrencedygtig lønpakke og sociale arrangementer med kollegaerne flere gange om året
- Et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor din mening tæller
Sådan ansøger du
Hvis du brænder for at tage ejerskab og løfte vores produkter og løsninger til nye højder, så send din ansøgning og dit CV til job@alfotech.eu senest den 31. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alexander Hold på telefon +45 7020 0422.
Vi indkalder til samtaler løbende gennem rekrutteringsprocessen og afslutter forløbet, når vi har fundet den ideelle kandidat.
Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!