Alfotech er en førende leverandør af farmaceutiske slanger og aseptiske koblinger og fittings til den farmaceutiske industri.
Vores dybdegående viden og ekspertise inden for produktionen af disse essentielle komponenter sikrer, at vi ikke kun forstår de unikke krav og standarder, der gælder inden for pharma, men også konstant udvikler og forbedrer vores produkter. Vores engagement i innovation og kvalitet sikrer, at vi altid er på forkant med branchens udvikling og kan tilbyde de mest effektive og sikre løsninger.
Sikkerhed og hygiejne er afgørende for os, især når det gælder håndteringen af farmaceutiske produkter. Derfor garanterer vi, at vores produkter opfylder de højeste krav til hygiejne og sikkerhed. Dette opnås gennem en omfattende og stringent kvalitetskontrolproces, der sikrer, at hvert eneste produkt lever op til de nødvendige standarder og specifikationer.
Vi er dedikerede til at levere produkter, der bidrager til en sikker og effektiv håndtering af farmaceutiske materialer.
Vores kvalitetskontrolproces dækker en bred vifte af aktiviteter, herunder nøje kvalitetstest og inspektion af indgående varer, grundig kontrol af materialekompatibilitet, samt omhyggelig trykprøvning for at sikre, at vores slangeløsninger yder optimalt under alle forhold.
Vores engagement i kvalitet og pålidelighed betyder, at vi kontinuerligt stræber efter at forbedre og finjustere vores processer for at sikre, at vi leverer de bedste produkter på markedet.
Renrumsfremstillede silikoneslanger
Hos Alfotech leverer vi silikoneslanger, som er sikkert og omhyggeligt fremstillet i renrum for at sikre den højeste standard af hygiejne - en nødvendighed i vores arbejde med den farmaceutiske industri.
Vores populære Clearway-slanger, som ofte bruges til fyldemaskiner og mixerenheder inden for medicinalbranchen, produceres efter ISO Class 8 i platinhærdet silikone.
Desuden tilbyder vi silikoneslangen Platinum Cleanroom, som leveres "double bagged", dvs. dobbeltpakket i to sterile poser på et ISO Class 7-certificeret anlæg. Den dobbelte emballering sikrer, at slangerne forbliver fri for forurening, idet den ydre pose kan fjernes, uden at det påvirker den indre pose. Dermed bevares slangernes sterilitet indtil de tages i brug.
Modstandsdygtige PFA-slanger
Co-polymeren perfluoroalkoxy (PFA) deler mange egenskaber med PTFE (Teflon) og er meget modstandsdygtig overfor høje temperaturer og aggressive kemikalier.
PFA-slanger er derfor ofte foretrukket frem for andre typer af processlanger til farmaceutisk produktion, hvor sterilitet er afgørende, og hvor medier og opløsninger skal transporteres uden risiko for forurening.
Desuden reducerer deres glatte indre overflade friktion og mindsker sandsynligheden for ophobning af partikler og bakterier, hvilket yderligere bidrager til sikkerheden og effektiviteten i produktionen.
Højhygiejniske silikoneslanger
High-performance PFA-slanger
Højhygiejnisk produktion med aseptiske fittings
Aseptisk løsflange med flere fordele
Vores aseptiske løsflange er fremtrædende i vores sortiment og er værdsat blandt vores kunder af flere årsager. Først og fremmest forlænger den levetiden på slangen. Derudover er den nem at installere samt højhygiejnisk. Dette gør den ideel til farmaceutiske produktionsmiljøer med høje kvalitets- og hygiejnekrav.
Elektropolering for øget sanitær sikkerhed
For at optimere hygiejnen tilbyder vi elektropolering på fittings og koblingsarmaturer, inklusive unionsdele og Tri-Clamp koblinger. Elektropolering glatter og polerer overfladen, hvormed overfladeruheden nedsættes markant. Dette er afgørende for let rengøring og sterilisering.
Populære fittings til pharma
Din kreditværdige samarbejdspartner
Vi er stolte over at benytte markedets mest anerkendte kreditvurderingsmodel, AAA-rating. Denne prestigefyldte vurdering er ikke kun et logo; det er et kvalitetsstempel, der beviser vores økonomisk sunde og velkonsoliderede forretning.
Vores AAA-rating er din garanti for et stabilt og pålideligt partnerskab.
Undgå krydskontaminering med farvekodning
Farvekodning af slanger en simpel og innovativ løsning, der effektivt understøtter den præcise og sikre håndtering af medier, som er så afgørende i medicinalproduktion.
Med et farvekodningssystem får operatører og teknikere lettere ved at at identificere slangerne, arbejdsprocesserne bliver gjort nemmere, og man nedsætter risikoen for krydskontaminering markant.
Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette farvekodningsløsning og vores erfarne salgskonsulenter kan rådgive om de bedste produkter på området, eksempelvis krympeflex.
Modstandsdygtige teflonslanger i høj kvalitet
Teflonslanger, kendt for deres kemiske resistens, høje temperaturtolerance og glatte overflade, er ideelle til medicinalproduktion.
Vi er leveringsdygtige i modstandsdygtige teflonslanger af høj kvalitet såsom PharmaForce C, der er fremstillet af korrugeret transparent PTFE med rustfrit flet. Slangens silikonecover er let at rengøre og fungerer som isolering for øget sikkerhed. ChemForce ATEX er udviklet specielt til transport af væsker, hvor der stilles store krav til temperatur, tryk eller kemisk påvirkning. Endelig kommer varianterne FoodForce C og FoodForce S med fremragende mekaniske og kemiske egenskaber, egnet til ekstreme temperaturer fra +260°C til -73°C.
Dokumentation for garanti
Vi efterlever samtlige produktstandarder og direktiver indenfor den farmaceutiske industri, inklusive EU's ATEX-direktiv, EU pharmacopeia og United States Pharmacopeia (USP).
Al nødvendig dokumentation såsom godkendelser og certificeringer følger naturligvis altid med, når du handler hos os.
På den måde kan vi overfor dig garantere, at vores produkter møder alle relevante sikkerheds- og kvalitetskrav til sikker og effektiv brug i medicinalproduktion.